Årsdag for procesledere

Årsdag for procesledere



Næste årsdag for procesledere: Kommer

00

dage


00

timer


00

minutter


00

sekunder


Gense Gl. Vindinge, hvis du er fra hold 1-14 eller oplev det fantastiske sted, hvis du er fra et efterfølgende hold.

Ud over det faglige, så genoplever du ”den fede stemning”, som kendetegner Proceslederuddannelsen. Hvem vil ikke gerne det?

Invitationen bliver sendt til samtlige 30 Proceslederhold. Således har I muligheden for at tilmelde jer sammen med holdkolleger. Skulle der ikke komme nogen fra dit hold med, så frygt ikke: De andre deltagere fra andre hold, er sgu også fantastiske.

Her foregår årsdagen for procesledere 2026:

DI Konferencecentre, Gl. Vindignevej 17A, 5800 Nyborg


Årsdag for Procesledere - 4. marts 2026

Formiddagens emne" Generationsledelse – hvad er op og ned? ved Cecilie Pedersen, LEAD + Enter Next Level..

Generationsledelse er et varmt emne blandt ledere - og med fem generationer på arbejdsmarkedet på samme tid vil der være uforståelig adfærd og ske sammenstød, men skyldes det, manglende kompetence blandt cheferne inden for disciplinen generationsledelse? Eller skyldes det, at mennesker netop er mennesker, og at hvor der er mennesker vil der opstå gnidninger?

Cecilie vil denne formiddag give et indblik i generationstænkningen, og dens styrker og udfordringer. Der er nemlig udfordringer, og fokuserer vi entydigt på generationsledelse kan vi risikere at fremkalde noget af det, som vi ønsker at undgå. I stedet for at pege fingre vil hun tilbyde supplerende viden om periodeeffekter og livsfaser, og sidst men ikke mindst vil hun opridse, hvad der er de vigtigste faktorer, når man som leder vil skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor mennesker ønsker at få arbejde og forblive ansat.

Eftermiddagens emne: "Torben Weise: ”Trivsel og Samarbejde” – og lidt med ”bryd vaner”

Torben Weise, også kendt som Habitmageren, og en af Danmarks mest benyttede foredragsholder, fokuserer på at skabe trivsel gennem bevidst ændring af vaner. Han arbejder med at hjælpe mennesker med at bryde dårlige vaner og erstatte dem med nye, gavnlige rutiner, hvilket øger både trivsel og velvære.

Hans tilgang indebærer en forståelse af, hvordan vaner dannes, og hvordan man bevidst kan ændre dem for at forbedre livskvaliteten. En central del af hans metode er at motivere og støtte folk i at bryde vanens lænker og skabe positive forandringer i hverdagen.

 Program - Årsdag for procesledere - 4. marts 2026

09:30 - 10:00

Ankomst med morgenservering


10:00 - 10:15

Velkomst og program v/Michael.


10:15 - 12:00

" Generationsledelse – hvad er op og ned " Ved Cecilie Pedersen 


12:00 - 13:00

Frokost og en ”walk and talk” med en kollega. Evt. ”siden sidst” med eget hold under frokost.


13:00 - 15:30

" Trivsel og Samarbejde” – samt ”bryd vaner " Ved Torben Weise


15:30 - 15:45

Opsamling v/ Michael: Debat ved bordene: Hvad tager jeg med herfra? Hvad vil jeg gøre anderledes i fremtiden?


15:45 - 16:00

Evaluering, kaffe og kage