Den vanskelige samtale

Dette fantastiske koncept for problemløsning læres og trænes. Dette værktøj bliver nok et af dine mest benyttede i din lederrolle efterfølgende, da du lærer at løse problemer med medarbejderadfærd på en rigtig god måde, hvor resultatet er en vedvarende og optimalt.

Du bør først overveje: Er ”den vanskelige samtale” (DVS) det rigtige værktøj? Det er en nøgtern overvejelse – og vi gennemgår derfor også alternativerne, som faktisk er en lille repetition fra de øvrige moduler.

HVIS du kommer frem til, at den vanskelige samtale er DET rigtige værktøj at anvende, er det fordi, du som leder kan se, at en fælles problemløsning med medarbejderen er det rigtige.

Hvorfor fælles problemløsning med medarbejderen?

Eksempler kunne være:

• Manglende vilje og/eller engagement
• Faldende produktivitet hos medarbejderen
• Medarbejderen har i den seneste tid ændret adfærd til noget mere uhensigtsmæssigt
• m.m.

Fælles for ovenstående er, at vi som ledere ikke VED, hvorfor personen har ændret adfærd – og vi må derfor gøre os nysgerrige.

Som underliggende grund for uhensigtsmæssig adfærd kan f.eks. nævnes:

• Private problemer (partner, børn, familieforhold)
• Økonomi
• Sygdom
• m.m.

Spørgsmålstyper er et væsentligt element efterfølgende for at være kompetent til at gennemføre en god vanskelig samtale.

Efter vi har tillært konceptet, træner vi ”den vanskelige samtale”. Det gør vi på baggrund af reelle problemstillinger, som er forberedt mellem Modul 3 og 4. Vi ser herefter samtalen gennemført, hvor en kollega bliver sat op til rollen af dig, samt en af konsulenterne. Dermed sikrer vi, at selv om det er et rollespil, så bliver det forbavsende realistisk.

Samtalen bliver overværet af medkursister samt optaget på video. Efter Modul 4 vil du modtage link til din samtale, så du kan fastholde læring – og forbedre dig. Der er selvfølgelig en forventning til, at du efterfølgende faktisk gennemfører den samtale, som du har trænet på modulet.

Konflikthåndtering

Konflikter er ikke kun negative. Et kontrolleret konfliktniveau er faktisk at foretrække. Du lærer, hvordan du håndterer konflikter, så de netop er kontrollérbare og positive. Skulle der være en ”ond” konflikt, som kræver yderligere, så træner vi også rollen som ”konfliktmægler”. Du bliver klædt på, så du i fremtiden kan håndtere konflikter.

Vi skelner mellem de forskellige niveauer af konflikter på konflikttrappen. De nederste trin er ok, da der i princippet ”kun” er uenighed om, hvordan en sag/opgave skal løses. MEN håndteres konflikter ikke tids nok, kan de blive ”personificerede”, og konflikten kan blive direkte ond.

Du vil lære at analysere konflikten og håndtere denne. Som udgangspunkt tester vi din egen tilgang til konflikter ved hjælp af en indikatortest, så du selv kan relatere dig til konflikter. Herefter får du værktøjerne til at kunne påtage dig en anderledes adfærd, som vil give et bedre resultat.

Hvis der er en ond og skadelig konflikt mellem to eller flere af dine medarbejdere, er værktøjet mægling. Det er en faseopdelt proces samt en teknik, som vi både lærer og træner. Du skal ikke uddannes til ”konfliktmægler”, men en god del af konceptet kan bringes i anvendelse i din hverdag som et nyttigt værktøj.

Stress og stresshåndtering

Stress er en faktor, vi ikke kommer uden om, da stress i det moderne samfund er stigende. Måske har du selv været ramt af stress? Du får viden om stress, da du skal kunne håndtere stress hos dig selv, men du skal også være i stand til at se stress hos dine medarbejdere.

Stress er ikke nødvendigvis arbejdsrelateret! Vi er som mennesker hele, og rummer således påvirkninger og indtryk fra både:

• Det private
• Det familiære
• Arbejdslivet

Det er disse tre ovenstående områder, der kan blive overfyldt med indtryk/krav, så stress opstår. MEN vi har ansvaret for vores medarbejdere – og spotter vi stress, så SKAL vi gribe ind. Det er det eneste menneskelige rigtige.

Hvad er stress, og hvordan håndterer vi stress? Vi bevæger os igennem begreberne, synliggør og lærer at identificere stress. Vi har også en stressindikator-test, så vi kan måle i hvilken grad, vi hver især selv er udsat for stress.